Naturvisioner

At Bo Johansen maler naturen er ikke ensbetydende med, at han er en landskabsmaler i den klassiske forstand. Det et således ikke fotografiske reproduktioner af et konkret landskab, han er interesseret i, men snarere det lys og de evigt omskiftelige processer, der ligger bag det. Omvendt kan man også sige, at skønt hans billeder er abstrakte, ligger der altid en konkret oplevelse, en konkret observation bag. I de fleste af Bo Johansens malerier ser man en diagonal linje, der løber tværs over lærredet, gennemskåret et eller flere steder af opadstigende og nedadstigende former.

Alt efter beskuerens egen forestillingskraft kan dette vise henholdsvis spirende plantedele og underjordiske rødder, bakker og dale eller simpelthen trækronernes netværk af grene, men der kan også være tale om en mere symbolsk betydning. I så fald bliver de dynamiske bevægelser i billederne til et symbol på selve den cykliske livskraft af død og spiring, forfald og genopstandelse, der kendetegner naturen understøttet af det lys, der breder sine livgivende stråler ind over alle Bo Johansens malerier.

Man kan således finde både det helt nære, enkle og konkrete og de store naturdramaer i disse billeder. Og det kan man, fordi Bo Johansen giver sig selv lov til at være såvel en nøgtern iagttager af dagligdags fænomener som en begejstret og selvforglemmende formidler af det landskab og den natur, der stadig betyder så umådeligt meget for os mennesker.

Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen, Bachelor i Kunsthistorie